Øvandring
Lyø, Drejø, Æbelø, Romsø og Helnæs
FULDTEGNET
Kurset henvender sig til dig, der kan lide at vandre i naturen sammen med andre, og som elsker sang, samvær og gode foredrag.
Livet leves på mange af småøerne rundt om Fyn. Vi skal besøge nogle af disse frydes over smukke landskaber og opleve den særlige ø-atmosfære. Vi vil høre om de specielle vilkår, man som øbo må leve under og møde spændende mennesker, der vil noget med at leve på en lille ø.
Deltagerne vil også opleve Fyn, det frodige landskab og de mange landsbyer og herregårde, der ligger som perler på en snor.
Indhold
Med højskolen som udgangspunkt tager vi på dagsture til Lyø, Drejø, Æbelø, og Romsø. Et besøg på det lokale ”Humlemagasinet” kombineres med en halvdagstur til halvøen Helnæs.
FORELØBIG UGEPROGRAM
Søndag
Ankomst mellem kl. 16-18. Ind-
kvartering og aftensmad. Velkomst samt præsentation af deltagere og kursuslærer. Derefter mindre gåtur i Brenderup.
Mandag - LYØ (5-7 km)
Afgang med bus til Fåborg. Færge til Lyø, hvor vi får fortællinger om ø-livet før og nu af lokal beboer - derefter vandretur på øen. Retur til Brenderup. Aftenarrangement.
Tirsdag - TÅSINGE OG DREJØ
(8-10 km)
Afgang med bus til Svendborg. Vandretur på Tåsinge fra Troense til Vindeby. Færge til Drejø - besøg på Gl. Elmegård med kaffe og rundvisning. Lille vandretur på øen. Retur til Brenderup. Friaften.
Onsdag - HELNÆS (5-7 km)
Morgensamling. Afgang til Humlemagasinet i Harndrup. Rundvisning. Frokost på højskolen, Afgang med bus til Helnæs. Vandring over Helnæs Made til Lindhoved Fyr. Derefter stop ved Helnæs mølle. Retur til Brenderup. Aftenarrangement.
Torsdag - ÆBELØ (14 km)
Morgensamling. Bus til Jersore. Herfra vadning i lavt vand til Æbeløholm. Kaffepause. Videre vandring til Æbelø, hvor frokosten indtages. Retur til Brenderup. Aftenarrangement.
Fredag - ROMSØ (5 km)
Morgensamling. Afgang med bus til Kerteminde. Holdvis sejles til Romsø - i ventetiden besøges Johannes Larsen Museet. Vi går øen rundt, dyrelivet kan betragtes på nært hold. Retur til Brenderup. Festaften med plads til muntre indslag.
Lørdag
Morgensamling og afsked. Afrejse fra højskolen ca. 10.30.
Endeligt program udsendes sammen med praktiske oplysninger ca. 4 uger før kursusstart,
Foredrag, morgensamlinger og aftenarrangemeneter binder dagene sammen med det der opleves på øerne.
Kursusleder:
Peter Mogensen
højskolelærer
Desuden inviteres foredragsholdere
|