SejladsI kølvandet på den gode historie Kurset handler dels om at dyrke sej-ladsglæden i de traditionsrige Meginjoller, dels om at opleve den dejlige natur og kystkultur langs Lillebælt. Meginjollen er en moderne smakkejolle, som trækker over 1000 års bådbyggetradition med op gennem hi-storien. Smakkejoller har været brugt til alle mulige typer transport i vores ø-rige, og er dermed en vigtig del af vores kulturarv. Samtidigt er smakkejollen relativt enkelt at sejle. Kurset er opbygget så alle kan være med. Vi begynder med oplæring i de helt basale praktiske færdigheder. De første dage handler om at tilegne sig forudsætninger til at vi på sikker vis kan sejle på togt. Øvelsessejladserne foregår på lavt vand i bunden af Gamborg fjord. De øvrige dage vil vi bygge videre på det praktiske sømandsskab og selve sejladsen. Vi skal sejle hver dag og undervejs vil der være fokus på forskellige kultur og natur oplevelser. Nogle af disse oplevelser kan vi garantere, f.eks. ø-besøg, besøg på træskibsværft, besøg på voldanlæg fra svenskekrigen ol. Mens vi kun kan sige at det er meget sandsynligt, at vi møder marsvin og sæler. Vi tilrettelægger ugen så alle kan være med, såvel begyndere, som øvede sejlere, vil kunne få et udbytte ved deltagelsen. Vi kan ikke uddanne kursisterne som søfolk på en uge, men vi kan give en indsigt og nogle evner, som der kan bygges videre på. Vi følger til enhver tid søfartsstyrelsens regler og retningslinjer. Undervisningen foretages af professionelle sejlskibssøfolk. Vi har følgebåd med på alle togterne. Der er plads til 4 kursister i hver jolle og vi har 6 joller til rådighed. I samme uge er der andre kurser på højskolen. Morgen- og aftensamlinger er fælles for alle kurserne. TEMAER FOR UGEN ER:
|
Næste kursus: Pris:
|











