Seniordans og livsglæde
- i samarbejde med Dansk seniordans
Velkommen til en uge i dansens tegn. Kom alene eller tag din ven eller veninde med - alle er velkomne. Vi skal på udflugt til Fåborg og Lyø. Vi skal samles til foredrag, sang og kreative værksteder. En uge med fællesskab og livsglæde!
I samarbjede med Dansk Seniordans tilbyder vi dette kurset, hvor seniordansen har en central plads.
Hvad er seniordans?
Kan du lide at danse?
Så er seniordans lige noget for dig. Her mødes danseglade mænd og kvinder til fællesskab, livsglæde og motion.
Dans er en af de motionsformer, der aktiverer flest muskelgrupper. Samtidig styrker det blodomløb og hjerte så ud over, at der er sjovt og hyggeligt så er det også sundt.
Undervisere
Seniordansen ledes af Solveig Baunsgaard og Ingrid Brahms
Udflugter, foredrag og værksteder
Udflugt til Lyø og Fåborg
“Hist hvor vejen slår en bugt , ligger der et hus så smukt. ’’
Vi kører igennem det smukke Vestfyn til Fåborg, hvorfra vi tager færgen til Lyø. Her bliver vi modtaget på kajen af Rasmus, som i løbet af dagen vil fortælle historier og anekdoter fra et ø samfund.
Vi spiser vores medbragte madpakker i den gamle krohave på Lyø.
Vi slutter senere dagen i Fåborg med en rundvisning i den gamle by af en vægter der synger og fortæller byens historie.
Værksteder
Akvarel
På dette værksted skal vi gennemgå de grundlæggende akvarelteknikker, blande farver og male motiver fra nærområdet. Værkstedet er både for dig som er nybegynder og for dig, som er lidt mere trænet.
Lokal sightseeing
Vi skal besøge Kærsgaard herregård der med sit museum for hestetrukne vogne og gamle arbejdsredskaber ligger som en lille perle i Brenderup. Kammerherre Henri Hage fortæller.
Målet for en af ugens andre ture er Røjle klint der ligger dramatisk ved indgangen til Lillebælt og med udsigt til både Middelfart og Fredericia. Røjle klint er 40 meter høj og kendt for sit plastiske ler der langsom skrider ud i vandet og river hele træer med ned på strandbredden.
Blomsterbinding
På dette værksted kan du blive uddannet som blomsterbinder og med sikkerhed have en smuk krans med dig hjem. Du vil få teknikker til at binde en krans eller en ranke af friske eller tørrede blomster.
Kursusleder
Højskoleforstander, Ole Dedenroth
Øvrige undervisere: Skolens egne lærere.
|