 |
Som noget nyt har du nu mulighed for at kombinere dit Rejselinjeophold med et efterfølgende volontørforløb, arrangeret af American
Field Service (AFS). AFS er en velkonsolideret international organisation med kontorer i bl.a. Danmark. Organisationen arbejder med at sende unge mennesker ud til volontørprogrammer i ca. 15
forskellige lande fordelt over Latinamerika, Afrika, Asien og Australien. Dette betyder, at dine muligheder som rejselinjeelev på Brenderup Højskole er udvidet betragteligt
med lande som Guatemala, Peru, Ghana, Egypten, Malaysia og Thailand.
AFS’ volontørprogrammer strækker sig over lidt længere perioder (4-6 måneder) og i det hele taget er proceduren lidt anderledes end hos
vores udenlandske samarbejdspartnere, men vi kan garantere at du også med AFS kommer ud og deltager i velfungerende projekter, som gør en forskel i lokalsamfundet. Og samtidig kan vi garantere, at du som
elev på rejselinjen bliver klædt lige godt på til rejsen og volontørarbejdet, hvad enten du rejser med den ene eller den anden af vores samarbejdspartnere.
For detaljer om priser, ansøgningsfrister og lignende hos AFS, se www.afs.dk
|
|